Optakt: Manchester United – West Bromwich

United-legenden Darren Fletcher skal forsøge at gøre livet surt for sin gamle klub, når han returnerer til Old Trafford iført en stribet West Bromwich-trøje.

12. Det er antallet af point, Manchester United har tilbage at kæmpe for i denne sæson, og det er antallet af år, Darren Fletcher har spillet på Uniteds førstehold.

Den sympatiske skotte vil med garanti få en varm modtagelse af sit gamle publikum, der vil give ham stående ovationer. Men United-spillerne har ikke råd til at forære noget til deres tidligere holdkammerat, der startede denne sæson ud som viceanfører på Old Trafford.

Louis van Gaals tropper skal have minimum seks point ud af deres sidste fire kampe, hvis de vil være sikre på Champions League-deltagelse i næste sæson.

Nederlag i seneste to kampe har punkteret en flot Manchester United-periode, hvor holdet var kravlet fire point over bysbørnene fra Manchester City. Nu kigger United nedad mod Liverpool, der drømmer hede drømme om at snuppe fjerdepladsen fra ”de røde djævle”.

Lørdagens kamp mod West Bromwich bliver en god anledning til at vaske det smertefulde 3-0-nederlag til Everton bort, og samtidig komme et stort skridt nærmere at skulle spille europæisk fodbold om tirsdage eller onsdage fremfor torsdage efter sommerferien.

West Bromwich er ikke helt sikre på at undgå nedrykning, men meget skal gå galt for ”The Baggies”, hvis de skal dumpe fem pladser og syv point ned i løbet af de sidste fire spillerunder.

Tidligere i sæsonen var Manchester United heldige, da de slap fra The Hawthorns med et 2-2-resultat. Daley Blind udlignede i overtiden og sikrede United det ene point mod West Bromwich.

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet på Old Trafford, lørdag den 2. maj, klokken 18:30.

Skader/karantæner:
Michael Carrick, Luke Shaw og Johnny Evans er alle skadede for United, der til gengæld kan glæde sig over, at både Wayne Rooney og Phil Jones er klar igen efter deres småskavanker.

Udeholdet må undvære den tidligere United-keeper, Ben Foster.

Dommer:
Anthony Taylor skal dømme kampen.

Mulige startopstillinger:

Manchester United
De Gea
Valencia – Smalling – McNair – Blind
Fellaini – Herrera
Mata – Rooney – Young
Van Persie

West Bromwich
Myhill
Dawson – McAuley – Lescott – Brunt
Gardner – Fletcher – Mulumbu – Morrison
Berahino – Ideye

Hold øje med:
Den 21-årige angriber Saido Berahino har scoret lige så mange mål i denne sæson, som Robin van Persie, Angel di Maria og Radmel Falcao har gjort tilsammen. Imponerende 18 basser er det blevet til, og det har resulteret i en landsholdsudtagelse til den afrikanskfødte englænder.

Manchester United fik tidligere i sæsonen prøver på hans talent, da han kom på tavlen i 2-2-kampen på The Hawthorns.

Sagt om kampen:
”Vi har fire store kampe nu, hvor vi skal sørge for at være bedre, end vi var i dag (mod Everton, red.). Jeg tror, vi får et anderledes Manchester United at se på lørdag mod West Brom.” – Chris Smalling.

Skribentens bud på kampens udfald:
Jeg tror, at Darren Fletchers modtagelse bliver rørende, og at United vinder 2-0.

Vidste du, at…
– Darren Fletcher kom til Manchester United i år 2000, da han var 16 år gammel.
– Fletcher er anfører i West Bromwich. Tony Pulis rev bindet af Chris Brunt og gav det til Fletcher efter en måned i klubben.
– Manchester United har kun tabt én af deres seneste 22 kampe mod West Bromwich. Nederlaget kom i seneste sæson, hvor David Moyes var ved roret for United.

TV:
Kampen bliver vist på TV3+.

Hvem spiller i rivalerne imod:
Liverpool – Queens Park Rangers
Chelsea – Crystal Palace
Tottenham – Manchester City
Hull – Arsenal
 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Ander Herrera er beæret over ros fra Scholes

Næste artikel

Officielt: Andreas Pereira forlænger med Manchester United

Relaterede artikler
Total
0
Share