Cirka 48 timer efter at kampen mod Hull City, skal Manchester United atter i aktion i den bedste engelske række. Denne gang venter Norwich City.
”De røde djævle” gik ind i julen med en meget enkel præmis: Der skal hentes maksimum point ud af de restereende kampe, før kalenderen skifter til 2014.
Indtil videre er det gået godt. To sejre ud af to mulige er det blevet til her i hjerternes fest, og det betyder, at United har otte point op til ligaens førsteplads. For et par uger siden var afstanden på 13 point.
Uden at nogen rigtig har lagt mærke til det, har David Moyes’ tropper vundet deres seneste fem kampe i alle turneringer, og de kan slutte 2013 fint af, hvis de tager tre point i morgen.
Norwich City er ikke just i storform. Kanariefuglene har blot vundet én af deres fem kampe i december, og seneste tabte de skuffende 2-1 til nedrykningstruede Fulham.
Deres største problem i denne sæson har været at finde vej til modstanderens mål. Sølle 16 mål i 18 kampe er alt, det er blevet til. Det er en af forklaringer på, at Norwich pt. har tre point ned til stregen.
Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet lørdag den 28. December, klokken 16:00 på Carrow Road.
Skader/karantæner:
Hjemmeholdets Michael Turner har karantæne.
Anthony Pilkington, Alexander Tettey og Elliot Bennett er alle skadesramte.
Johnny Hawson har rygproblemer og er stærkt tvivlsom.
Manchester United fik flere problemer at bekymre sig om i onsdags, hvor Rafael humpede fra banen, og Antonio Valencia blev vist ud efter at have modtaget to gule kort.
Marouane Fellaini er fortsat ude efter sin operation, og Nani er også skadet resten af året.. Derudover har Phil Jones problemer med knæet.
Til gengæld fik Michael Carrick comeback mod Hull, og der er en chance for, at Robin van Persie kan gøre comeback i morgen.
Dommer:
Phil Dowd skal dømme kampen.
Mulige startopstillinger:
Norwich City
Ruddy
Whittaker – Martin – Bassong – Olsson
Redmond – Snodgrass – Johnson – Fer
Van Wolfswinkel – Hooper
Manchester United
De Gea
Smalling – Evans – Vidic – Evra
Young – Carrick – Giggs – Januzaj
Kagawa
Rooney
Hold øje med:
Gary Hooper virker som en mand, der ikke har brug for meget plads i øjeblikket. Den tidligere Celtic-angriber har scoret tre mål i hans seneste fire kampe. Hans makkerskab med Ricky van Wolfswinkel er noget, United skal være opmærksomme på.
Sagt om kampen:
”Der er altid en god atmosfære på Carrow Road, og jeg er sikker på, de kommer med alt, hvad de har. Vi skal vise vores kvaliteter, hvilket forhåbentligt vil være nok til at vinde kampen.” – Wayne Rooney.
Skribentens bud på kampens udfald:
United fortsætter stimen og hiver en overbevisende 3-0-sejr med hjem til Manchester.
Vidste du, at…
– Wayne Rooney scorede sit 150. Premier League-mål for ”de røde djævle”, da han bragede bolden i kassen mod Hull City på ”Boxing Day.”
– Sidst United gæstede Carrow Road, tabte de 1-0. Det skete i september 2012.
– Ryan Giggs scorede sit første mål for United mod Norwich. Det skete den 7. September i 1991. Nogle mener, hans første mål var mod Manchester City, men der er uenighed omkring, hvorvidt det mål var en Giggs-scoring eller et selvmål. De er enige om, det var et selvmål.
TV:
Kampen bliver vist på TV3+ og 6’eren.
Hvem spiller i rivalerne imod:
Manchester City – Crystal Palace
Newcastle – Arsenal
Chelsea – Liverpool