Optakt: Shanghai Shenhua – Manchester United

Manchester United holder pitstop i Kina, før turen tager dem videre til Skandinavien.

De Røde Djævle fik en sejr og en uafgjort med fra Sydafrika, men endnu vigtigere er det dog, at der ingen friske skader er, og der har været glimt af rigtig godt spil. Sir Alex Ferguson har gjort det klart, at spillet på banen samt selve forberedelsen til den nye sæson er langt vigtigere end resultaterne, og indtil videre ser det ud til at gå som planlagt.

Shanghai Shenhua råder over to angribere, som Manchester United kender alt for godt. Didier Drogba og Nicolas Anelka agerer angrebsmakkerpar i den stenrige klub, der har ambitioner om at forbedre deres øjeblikkelige 12. plads i den kinesiske Super League hurtigst muligt. Halvvejs i sæsonen har klubben lukket flere mål ind end de har scoret, og har kun tre point til stregen.

Didier Drogba kan muligvis blive sparet til opgøret, idet han har pådraget sig en mindre skade i ryggen. Shanghais træner, den tidligere argentinske landstræner Sergio Batista, vil først afgøre om ivorianeren spiller eller ej kort før kampstart. Manchester United skulle ikke have nogle friske skader.

Skribentens bud på kampens udfald
United har kun fundet nettet to gange i de sidste to kampe, og jeg tror den trend fortsætter i Kina. 1-0 til United.

Mulig startopstilling
Johnstone
Vermijl – Ferdinand – Wootton – Brady
Valencia – Carrick – Anderson – Macheda
Kagawa
Chicharito

Manchester Uniteds trup:
Anders Lindegaard, Sam Johnstone; Rio Ferdinand, Frédéric Veseli, Marnick Vermijl, Scott Wootton, Tyler Blackett; Antonio Valencia, Anderson, Michael Carrick, Paul Scholes, Nick Powell, Shinji Kagawa, Bebe, Ryan Tunnicliffe, Jesse Lingard, Robbie Brady, Davide Petrucci; Dimitar Berbatov, Javier “Chicharito” Hernandez, Federico Macheda.

Tv
Kampen vises ikke live på dansk Tv. Kampen spilles onsdag den 25. juli kl. 14:00 dansk tid.

Forrige artikel

Rio færdig for England

Næste artikel

Kagawa matchvinder mod Shanghai

ANNONCE