For første gang i denne sæson er der ikke tocifrede antal kampe tilbage i sæsonen for United. Der resterer nu kun 9 kampe af Uniteds Premier League-sæson og den store skuffelse mod Newcastle skal erstattes af 3 point og afstand til konkurrenterne.
Gæsterne fra Birmingham kommer til Old Trafford med blot en sejr i deres seneste 6 ligakampe og sejren fandt sted for over en måned siden. Villas seneste Premier League-opgør endte i sand afklapsning, da Chelsea sejrede med hele 1-4 på Villa Park. Villa kommer dog ind til opgøret med den interne overhånd, da de formåede at vinde 2-1 i sæsonens første opgør på Villa Park. Begge mål blev scoret af knivskarpe Morgan Rogers.
Flere United-fans har ytret sig omkring at præstationerne de sidste kampe ikke har været gode nok. Specielt når vi har mødt modstandere der står i en lav blok – og sådan en blok kan man ikke forestille sig Villa dukke op i, dog foregår søndagens opgør på Old Trafford, så man kan måske forvente et mere afventende Villa-mandskab.
Man kan dog håbe på, at Villa vil ud og blæse til angreb mod Champions League-pladserne, og dermed kan Uniteds frontløbere få den nødvendige plads til at afgøre opgøret til Uniteds fordel.
Interessant bliver det i hver fald når Unai Emerys tropper ligger vejen forbi Drømmenes Teater, til en forestilling om Champions League.
Dato, tid og sted
Søndag d. 15. marts klokken 15, Old Trafford
Kampens dommer
Anthony Taylor
Skader og karantæner
Hos de røde djævle sidder Patrick Dorgu, Lissandro Martinez, Matthijs De Ligt fortsat ude med skade – der er dog positivt nyt omkring næsten altid skadede Mason Mount, der meldes tilbage i kamptruppen og muligvis kan gøre comeback efter knap 2 måneders pause.
Gæsterne har været særdeles ramt af skader på midtbanen, men den skotske kæmper, John McGinn, er blevet sin skade kvit, mens de stadig er uden Youri Tielemans, Boubacar Kamara og Matty Cash.
Mulige startopstillinger
Manchester United
Lammens
Dalot – Maguire – Yoro – Shaw
Casemiro – Mainoo
Mbeumo – Fernandes – Cunha
Sesko
Aston Villa
Martinez
Bogarde – Konsa – Mings – Maatsen
Luiz – Onana
McGinn – Rogers – Buendia
Watkins
Hold øje med
Vi har de sidste mange uger skrevet utroligt meget om vores slovenske 9’er, Benjamin Sesko, der endelig er begyndt at finde sine fødder i Premier League og ovenpå hans pris som månedens spiller i ligaen blandt fans, må han ud og vise at han kan ride videre på den bølge af selvtillid han har opbygget. Derudover kan vi ikke komme udenom Bruno Fernandes, der rigtig godt kan lide at spille imod Aston Villa, hvor det er blevet til 12 kampe, 7 mål og 3 assists når Uniteds kreatør har mødt Villa-mandskabet.
Apropos kreatør, kan vi ikke komme udenom gæsternes kreatør på den offensive midtbane. Morgan Rogers. Manden der ene og alene afgjorde kampen på Villa Park, da United gæstede Birmingham tidligere på sæsonen. Keep an eye Maguire og co.
Skribentens bud på kampens resultat
Jeg tror at United kommer buldrende!
Jeg tror vi vil se et United-mandskab der vil ud og hviske sidste uges nederlag af sig og det skal ske med en god præstation, hvor jeg forventer Old Trafford fører holdet frem. Jeg spår en tæt affære men en kamp hvor Uniteds vilje til at trække væk i toppen vil blive for stor en mundfuld for Villa, der må se sig besejret 2-1.
Hvor kan man se kampen?
Kampen vises på See og Viaplay kl. 15:00.




