Optakt: United skal vise, de hører til i toppen

Manchester United tager her til aften imod Everton, i en kamp der skal vindes for at holde sig inde i topstriden af Premier League. Bliv klædt på til kampen herunder.

Lørdag aften danner Old Trafford rammerne for 23. runde i Premier League, når The Toffees fra Everton kommer på besøg. Her skal United ride videre på bølgen fra den historiske 9-0 sejr og samtidig bevise, at de hører til i toppen af Premier League. 

Manchester United spillede senest i tirsdags mod et Southampton-hold, der allerede udspillede sine chancer efter to minutter. Herfra blev det til en walk-over og en historisk 9-0 sejr. Her kom flere af de offensive spillere på måltavlen, blandt andre Martial og Rashford, der tankede dyrebar selvtillid. 

Kampen i aften kan vise sig at være en uhyre vigtig kamp for United og resten af topstriden i Premier League, da topholdet fra Manchester City gæster Liverpool på Anfield i morgen. Derfor er det vigtigt fra United side at slå sig selv fast i toppen af Premier League og dermed vise, at det er et hold der skal tages seriøst. 

Sidst de to hold mødtes var på lillejuleaften, hvor United hev en 2-0 sejr med hjem fra Goodison Park i Liga Cuppen. 

Everton er inde i en blandet form, der både har budt på sejre, nederlag og uafgjorte kampe i den seneste tid. Dog beviste de i deres seneste kamp at kunne udspille og holde Marcelo Bielsas målmaskine fra Leeds fra fadet. På trods af dette er Everton et hold som Manchester United kan og skal slå.  

Dato, tid og sted: 

Kampen spilles lørdag den 6. februar klokken 21:00 på Old Trafford.  

Kampens dommer: 

Jonathan Moss får fornøjelsen af at dømme opgøret. Sidst han dømte Manchester United, var den 29. december 2020 i Uniteds 1-0 sejr mod Wolves. 

Skader og karantæner: 

Manchester United er stort set et skadesfrit hold. Edinson Cavani blev i går eftermiddags meldt kampklar, så det er kun Phil Jones, der holdes ude for tiden, mens Eric Bailey her til morgen er blevet erklæret tvivlsom til kampen.

Everton har nogle enkelte skader for tiden. Her er både Allan og Jean-Phillipe Gbamin ude, mens Jordan Pickford er tvivlsom med et bøjet ribben.

Mulige startopstillinger: 

Manchester United:

De Gea 

Wan-Bissaka – Lindelöf – Maguire – Shaw 

McTominay – Fred 

Rashford – Fernandes – Martial 

Cavani 

Everton:

Olsen 

Holgate – Keane – Godfrey – Digne 

Doucoure – Gomes 

Iwobi – Rodriguez – Richarlison 

Calvert-Lewin 

Hold øje med: 

Dominic Calvert-Lewin har endnu engang sat gang i målscoringen, efter han befandt sig i en større måltørke i december og januar. Den unge angriber fik slået hul på bylden i Evertons seneste opgør mod Leeds. Calvert-Lewin har stået for 39% af Evertons mål i denne sæson, så han er en vigtig mand at have på banen for The Toffees. Især mod et United-hold, der er Premier Leagues 6. dårligste hold til at forsvare mod dødbolde. 

Skribentens bud på kampens resultat: 

Jeg håber og tror, at United er klar til lørdagens kamp og ridder videre på bølgen efter den historiske 9-0 sejr mod The Saints. United-spillerne fik et tiltrængt ”hvil” eftersom kampen allerede var afgjort efter 30 minutter, samtidig kom både Martial og Rashford i gang igen efter en mindre tørke. Derudover har United haft godt styr på Everton i denne sæson, derfor vinder United 2-0. 

Vidste du, at… 

  • Sidste gang Manchester United lå nummer to i Premier League efter 22 runder var i 17/18-sæsonen. 
  • Everton har scoret anden flest mål på dødbolde i denne sæson. 
  • Manchester United er denne sæsons mest scorende hold.

TV: 

TV3+ og Viaplay 

Hvem spiller rivalerne imod: 

Aston Villa – Arsenal 

Tottenham – West Bromwich 

Liverpool – Manchester City 

Sheffield United – Chelsea 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Pogba med månedens mål i januar

Næste artikel

Solskjær giver næsten alle fra rekordsejr genvalg

ANNONCE