Optakt: Watford

I morgen den 22. december, kl. 15.00 møder Manchester United Watford i 18. spillerunde af Premier League. Læs vores optakt til kampen her.

I morgen, søndag den 22. december, gæster Manchester United Watford på Vicarage Road i 18. spillerunde af Premier League. Kampen markerer Ole Gunnar Solskjærs 1 års jubilæum som manager for Manchester United.  

Den 19. december 2018, blev ‘the baby faced assasin’ ansat som midlertidig manager for United og tre dage senere den 22. december, stod den dengang 45-årige storsmilende nordmand så på sidelinjen for første gang til sin managerdebut for de røde djævle. Dengang var det Cardiff, som United stod overfor, og det endte jo som bekendt med en overbevisende 5-1 sejr til Solskjær og co. 

Hør også vores podcast-optkat til kampen, hvor vi markerer Solskjærs 1-års jubilæum: Podcast: 1 år med Ole

Et år er nu gået og 365 dage senere er det så Watford, som United på søndag skal gæste i Solskjærs 39. Premier League kamp som manager for klubben. I sidste sæson havde United skrabet 26 point sammen på nuværende tidspunkt i sæsonen, hvilket er 1 point mere end man har formået at hente efter 17. spillerunder i denne sæson.

Det kan dermed diskuteres, hvor meget United har flyttet sig på det år, der er gået siden Mourinho fik sparket som klubbens manager. Trods den spinkle pointhøst, kan United dog siges at befinde sig i en opadgående formkurve på det seneste. Selvom man senest skuffede med uafgjort hjemme mod kriseramte Everton, så er man ubesejret i 6 Premier League kampe i træk og med Watfords sæsonstart in mente, bør der være lagt op til en sejr til de røde djævle nu på søndag. 

Watford indtager aktuelt sidstepladsen i Premier League med en målscore på 9-32. Kun en enkelt gang, har man formået at hente en sejr med hjem til den nordlige London-forstad, Herefordshire, hvor Watford holder til og man er efter 17 spillerunder allerede på sin tredje træner for sæsonen. 

Der er ingen undskyldninger for United for ikke at hente en sejr med hjem til Manchester og give deres fans en tiltrængt adventsgave søndag eftermiddag. 

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet søndag, den 22. december, kl. 15.00 på Vicarage Road. 

Skader/karantæner:
Det begynder at lysne for United på skadesfronten, som snart er ved at være tæt på fuldtalligt igen. Paul Pogba er tilbage i træning efter at have siddet ude med en akelskade og senest sygdom siden runde 7 mod Arsenal den 30. september. Diogo Dalot nærmer sig tilsvarende comeback efter at have spillet for reserveholdet i fredags. Ingen af de spillere forventes dog at være med mod Watford. Marcos Rojo, Timothy Fosu-Mensah og Eric Bailly er alle fortsat ude.  

Hos Watford er de to tidligere United-spillere, Tom Cleverly og Danny Welbeck ude med skader. Derudover må ‘The Hornets’ også undvære Sebastian Prodl, Jose Holebas og Daryl Janmaat. Roberto Pereyra og Adam Masina, som også har siddet ude på det seneste, er dog meldt klar til kampen. 

Dommer:
Lee Mason er manden med fløjten. 

Mulige startopstillinger:

                                 Manchester United

                                         Watford

Hold øje med:
Med 9 mål i de første 17 kampe, er det ikke fordi, at Watfords spillere ligefrem har stået i kø for at banke mål i kassen. Gerard Deulofeu er dog en spiller, som på dagen, kan nogle ting med en bold, som Uniteds forsvar skal være opmærksomme på. Ismaila Sarrs fart er ligeledes noget, som United bør forberede sig på og så bliver slaget om midtbanen en central kamp i kampen, hvor Watford med Doucoure og Capoue kommer ind med både råstyrke og aggressivitet. Derudover er det, med United-øjne, værd at holde øje med Ben Foster og Craig Cathcart, som begge har en fortid hos Manchester United. 

Sagt om kampen:
– Jeg føler, at holdet klar til opgaven. Vi er fysisk klar til det og mentalt er vi et godt sted og vi har fået nogle fine resultater på det seneste. Der er flere spillere, som er på vej tilbage og får mere og mere konkurrence om pladserne. 
– Solskjær til MUTV. 

Skribentens bud på kampens udfald:
Manchester United skal vinde, og det gør de også. Watford har slet ikke kunnet hverken score mål eller forsvare, og forhåbentlig har de heller ikke held med nogen af delene på søndag. Nigel Pearson er egentligt kommet ind og har gjort det okay som den tredje manager, men han har stadig sin første sejr til gode, og den nye manager-effekt er dermed udeblevet. Watford ligger sidst og United skal kunne slå dem på søndag. United vinder 3-0 og Rashford scorer kampens første mål.

Vidste du, at…

  • Det er på søndag præcis et år siden, at Ole Gunnar Solskjær havde sin første kamp som manager for United. 
  • Sidst Nigel Pearson, Watfords manager, stod i spidsen for et hold mod Manchester United, trak han sig sejrsrigt ud af opgøret. Det var som manager for Leicester i september 2014, hvor Leicester vandt 5-3. 
  • Marcus Rashford har scoret 10 Premier League mål i dennes sæson. Det er et mål mere end hele Watfords hold har scoret tilsammen. 
  • Den sidste spiller for Manchester United, som har scoret flere end 10 mål inden jul i Premier League, var Zlatan Ibrahimovic i 2016-17 (11). 

TV:
Xee og Viaplay

Hvem spiller rivalerne mod:
Lørdag, den 21.12.2019:
Everton – Arsenal, kl. 13.30
Manchester City – Leicester, kl. 18.30

Søndag, den 22.12.2019: 
Tottenham – Chelsea, kl. 17.30 
 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Pogba bliver ikke solgt i januar

Næste artikel

21. december: Da RvP flugtede United til titlen

ANNONCE