Premier Leagues yngste manager tager imod ligaens ældste, når Roberto Martinez og hans Wigan-mandskab møder Sir Alex Fergusons ”Røde Djævle”. De to klubber ligger i øjeblikket lige med tre point efter to kampe, og begge tabte i sidste runde mod et oprykkende hold. United ude til Burnley og Wigan hjemme til Wolverhampton.
Hvis man kigger tilbage på de sidste to sæsoner, viser denne sæson sig allerede at være typisk Manchester United. En sløv start er vanligt for de forsvarende mestre, der de sidste to mesterskabssæsoner kun har vundet én kamp i de første fire ligaopgør, hvorfor nederlag i denne fase ikke er uvant. Sir Alex Ferguson vil dog meget gerne undgå flere dumme pointtab, selvom statistikken viser, at United sædvanligvis vil komme igen – og vinde titlen.
Manchester United har vundet alle ligaopgør mod Wigan Athletic. United har gæstet Wigans hjemmebane fire gange og scoret ni mål, mens The Latics har scoret tre. Wigan er et alt-eller-intet-hold, der sjældent spiller uafgjort. Det er således 17 opgør siden de spillede uafgjort, og det skete mod Liverpool.
Nemanja Vidic er muligvis klar for United, mens Gary Neville, der blev skiftet ind i Burnley-kampen, også kan figurere. Rio Ferdinand, Owen Hargreaves, Gabriel Obertan, Edwin van der Sar og Rafael da Silva er fortsat ude, mens Jonny Evans må betegnes som tvivlsom nok engang.
Wigan kan anvende hele truppen på nær den langtidsskadede Oliver Kapo.
Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United har noget at bevise efter Burnley-kampen. De kommer tilbage med en 1-2-sejr.
Mulig startopstilling
Foster
O’Shea – Vidic – Brown – Evra
Valencia – Carrick – Fletcher – Nani
Berbatov – Rooney
Uniteds trup
Foster, Kuszczak, O”Shea, Neville, Brown, Evans, Vidic, Evra, Fabio, Valencia, Park, Fletcher, Anderson, Giggs, Scholes, Carrick, Gibson, Nani, Rooney, Berbatov, Owen, Macheda, Welbeck.
Wigans trup
Kirkland, Melchiot, Figueroa, Edman, Boyce, Bramble, Thomas, Scharner, Brown, N”Zogbia, Koumas, Watson, Cho, Gomez, Sinclair, Scotland, King, McCarthy, Rodallega, Pollitt.
Seneste kampe
Indbyrdes
13/05-2009 Wigan 1 – 2 United
14/01-2009 United 1 – 0 Wigan
11/05-2008 Wigan 0 – 2 United
06/10-2007 United 4 – 0 Wigan
26/12-2006 United 3 – 1 Wigan
Manchester United
19/08-2009 Burnley 1 – 0 United
16/08-2009 United 1 – 0 Birmingham
09/08-2009 United 3 – 6 Chelsea (str.)
05/08-2009 United 2 – 0 Valencia
30/07-2009 Bayern München 7 – 6 United (str.)
Wigan Athletic
18/08-2009 Wigan 0 – 1 Wolverhampton
15/08-2009 Aston Villa 0 – 2 Wigan
08/08-2009 Wigan 3 – 1 St. Mirren
28/07-2009 Preston 1 – 4 Wigan
20/07-2009 Hannover 96 1 – 1 Wigan
Historie
Kampe: 9
United-sejre: 9
Wigan-sejre: 0
Uafgjorte: 0
Odds
Wigan: 6.21
Uafgjort: 3.77
United: 1.55
Tv
16:00 Canal 9