I november sidste år tegnede John O”Shea en ny kontrakt med Manchester United, således at en af truppens mest alsidige spillere er bundet til Old Trafford indtil sommeren 2012.
Der er dog langt mellem spilleminutterne til den tålmodige irer, og derfor har O”Shea også mere end en enkelt gang overvejet, om ikke han skulle forlade de trygge rammer i Manchester. Men foreløbig kan han ikke finde en klub, der matcher hans ambitioner.
“Jeg tænker tit over, om jeg bør forlade klubben, men min næste tanke er så “hvor skal man tage hen efter at have været her?” Det er et endnu sværere spørgsmål at svare på, så indtil videre bliver jeg her,” siger O”Shea.