Overblik over de udlånte

Federico Macheda fik sin første kamp fra start, da hans nye klub Queens Park Rangers mødte MK Dons i FA Cuppen. Det var italienerens første kamp ved siden…

Federico Macheda fik sin første kamp fra start, da hans nye klub Queens Park Rangers mødte MK Dons i FA Cuppen. Det var italienerens første kamp ved siden af sin makker DJ Campbell, men de udgjorde et godt makkerpar, og var tæt på at bringe deres hold i front flere gange. Kiko og QPR måtte dog nøjes med 1-1.

Barnsley har udvidet deres lejemål med Danny Drinkwater til enden af indeværende sæson. Drinkwater var netop kommet tilbage fra en skade, og spillede i 90 minutter, men han kunne ikke afholde Swansea City fra at slå Barnsley ud af FA Cuppen med en 4-2-sejr.

Ryan Tunnicliffe har også fået sit lejeophold udvidet. Midtbanespilleren vil altså være at finde under Darren Fergusons vinger i Peterborough til d. 29. februar. Tunnicliffe spillede hele kampen, mens en anden United-mand, Scott Wootton, fik 52 minutter på banen i deres nederlag på 2-0 til Sunderland i FA Cuppen.

Hull City sejrede 3-1 over Ipswich i den famøse FA Cup. Robbie Brady lagde op til åbningsmålet for The Tigers, og vil være at finde i Hull til d. 30. juni.

Ritchie De Laet deltog ikke, da Norwich avancerede med en sikker 4-1-sejr over Burnley. Forsvareren lider af en rygskade.

Sam Johnstone og Oliver Norwood holdt friweekend i Scunthorpe United, da de blev slået ud af turneringen af AFC Wimbledon i sidste runde.

Forrige artikel

Smalling: Alle ville have Scholes tilbage

Næste artikel

Eric Cantona som fransk præsident?

ANNONCE