Michael Owen har fået en fantastisk start på sin karriere i Manchester United, efter at han tidligere på sommeren tog det kontroversielle skifte til Old Trafford.
Ved dagens sidste træningskamp på turnéen i Asien vandt Manchester United med hele 8-2 over Greentown Hangzhou, og det var igen med Michael Owen i en af hovedrollerne idet den tidligere Liverpool-stjerne scorede to af målene.
Dermed har Michael Owen foreløbig scoret 4 mål i 4 kampe for Manchester United og rosen fra Ferguson efter kampen var da heller ikke til at tage fejl af.
“Kriteriet for at bære nummer syv er soleklart. Det er en trøje, som mange store profiler har båret gennem tiderne og nu har vi sådan en i Michael Owen.
Man bliver nødt til at vælge en, som man ved kan bære presset og hans karriere har været utrolig,” sagde Ferguson efter kampen ifølge ESPN.
Der har været miksede reaktioner fra supporterne i Fergusons valg af Owen.
“Jeg er ikke bekymret for hvad supporterne mener. Det er vigtigt at give den til en spiller, som er selvsikker og kan bære den med sikkerhed, så han var et naturligt valg,” sagde Ferguson.
Her kan du se et af Michael Owens to mål