Når Manchester United på lørdag gæster Selhurst Park i London, så skal der nok blive fest i Uniteds sektion på tilskuerpladserne.
Men det, der skulle have markeret 10-året for Eric Cantonas berømte kung-fu.spark på samme stadion imod netop Crystal Palace, bliver nu forbudt af hjemmeholdet.
Manchester Uniteds fans har nemlig fået en klar besked, om at Eric Cantona-masker ikke må komme ind på stadion.
“Hver supporter, som besøger Selhurst Park på lørdag, vil ikke blive tilladt adgang til stadion eller vil blive smidt ud af stadion, hvis de er i besiddelse af en hvilken som helst maske,” lyder det i en pressemeddelse fra London-klubben.
Forbudet vil nok blot betyde, at der vil blive fyret ekstra godt op om Cantona-sangene fra de godt 3.000 medrejsende United-fans.