Old Trafford har set det sidste til Ji-Sung Park i denne sæson.
Den koreanske midtbanespiller pådrog sig en knæskade, da United mødte Blacburn Rovers den 31. marts og det er den som fortsat driller Park.
Manchester Uniteds lægestab har den ligeledes drillet. Således har de opgivet at hjælpe Ji-Sung Park, som de nu har sendt til USA for at få en specialist til at kigge på det.
“Det har ikke været muligt at nå til bunds i det, så vi har sendt ham til den bedste specialist i verden. Desværre sætter det en ende på hans sæson,” forklarede Sir Alex Ferguson på fredagens pressemøde.
Specialisten hedder Richard Steadman, som har en klinik i Colorado. Park havde også muligheden for at blive behandlet i Sverige, men valgte istedet at flyve over Atlanten for at mødes med Steadman, som tidligere har hjulpet både Ruud van Nistelrooy og Michael Owen.
“Ji blev oprindeligt behandlet af vores egne læger, men som altid ved disse situationer, s¨sender man spilleren til en specialist, hvis det bliver besværligt.
Vi måtte enten vælge at operere eller lade naturen tage sin tid,” siger Ferguson.