Paul Scholes revser Alexis Sanchez

Manchester United-legenden udtalte efter kampen, at chileneren var “skræmmende ringe”, og at det var en fejl at skifte Marcus Rashford og Jesse Lingard ud før ham.

Paul Scholes er kendt som en mand, der ikke lægger fingrene imellem, når han udtaler sig på TV, og i går var ikke en undtagelse. Efter nederlaget til Chelsea i FA Cup-finalen kritiserede han Alexis Sanchez i kraftige vendinger på BT Sport. 

– Det var skræmmende, hvor mange gange han smed bolden væk. Han er en topklasse-spiller, men han har bare ikke vist det for United endnu, sagde Paul Scholes. 

– Nogle gange er de to lokale drenge (Rashford og Lingard) nemme skydeskiver. Men jeg fatter ikke, at Sanchez fik lov til at blive på banen, da de blev skiftet ud. 

Den tidligere Arsenal-spiller har scoret to gange i Premier League, siden han kom til Manchester United i januar. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Blog: En bitter United-sæson

Næste artikel

Young: Vi kommer stærkere tilbage

ANNONCE