Pereira: Håber at få chancen i United

Joel Pereira er glad for lejeopholdet hos Belenenses, og håber at kunne slå igennem i United.

20-årige Joel Pereira kom sommeren 2012 til Old Trafford, og har siden udviklet sig til at være en af de mest talentfulde unge målmænd i europæisk fodbold. Sidste sæson var han ofte anfører for u23-holdet, og spillede en afgørende rolle i holdets vej mod titlen.

Han var desuden udlejet til Rochdale i dele af sidste sæson. Her blev det blandt andet til et reddet straffespark i debuten mod Morecambe. Warren Joyce roste i foråret den unge keeper, for hans potentiale og store personlighed.

– Han har en fantastisk personlighed, og er en udemærket keeper. Han er en god dreng, og præcis den type spiller man gerne vil have i United, lød det dengang fra Warren Joyce.

I denne sæson er keeperen så udlejet til Belenenses i den bedste portugisiske række. Her er det indtil videre blevet til to kampe i ligaen og en enkelt i pokalturneringen, hvor selveste Benfica stod på den anden halvdel. Men Pereira håber, at kunne vende retur og få chancen i United.

– Min drøm er at vende tilbage til Manchester United. Jeg er glad for muligheden her i Belenenses, hvor jeg kan spille, lære og udvikle mig. Jeg tager det hele skridt for skridt, siger Pereira til avisen O Jogo.

Pereira, der var en del af den portugisiske OL-trup i sommers, forlængede sidste sommer sin aftale med United til sommeren 2020. Han var på bænken i sidste sæsons sejr i Europa League hjemme mod FC Midtjylland.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Avis: Mourinho lykønsker Burnley efter uafgjort

Næste artikel

Bale: Kender ikke til Uniteds interesse

ANNONCE