Pereira: Vi viste stærk mentalitet

Manchester Uniteds sejr her til aften mod Burnley var ifølge Andreas Pereira et vidnesbyrd om en stærk mentalitet.

Andreas Pereira er for alvor ved at etablere sig som fast mand hos Manchester United og her til aften var han igen med fra start, da Manchester United formåede at besjre Burnley med 0-2. Pereira var efter kampen tilfreds med at få en sejr i en svær kamp. 

– Vi vidste på forhånd, at det ville blive en vanskelig kamp på et vanskeligt stadion og det er vigtigt efter sejren mod Newcastle, at vi fortsætter og følger op med en sejr. Det var en god test, og vi klarede det godt.

Den 23-årige brasilianer fremhævede særligt Uniteds stærke mentalitet som værende nøglen til at lukke op for Burnley.

– Vi ved, at de spiller meget direkte og meget i luften. Det er hårdt at spille her, men vi viste stærk mentalitet, og når vi havde bolden, fik vi den ned på jorden og spillede godt.

Pereira roste desuden forsvaret for deres clean sheet og pointerede, at de var med til at styre kampen for holdet. 

– Bagkæden og også midtbanen gjorde det rigtig godt. De var meget rolige og styrede kampen for os. Det gjorde det nemmere oppe foran.

Manchester United rykker med sejren op på 5. pladsen blot et enkelt point efter Chelsea på fjerdepladsen, som dog har en ekstra kamp i hånden. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær glæder sig over clean sheet

Næste artikel

Maguire: Vi gav ikke mange chancer væk

ANNONCE