Den 23-årige midtbanespiller er før blevet sat i forbindelse med diverse topklubber i Europa, men er indtil videre blevet hos Sporting Lissabon. Dette kan den kommende VM-slutrunde i Sydafrika meget vel lave om på.
Således bekræfter Sir Alex Fergusons assistent, Mike Phelan, at United holder øje med den portugisiske landsholdsspiller.
”Vi har et godt kendskab til (Miguel, red.) Veloso. Også fra dengang han spillede mod os. Han er en fremragende midtbanespiller med stort potentiale,” udtaler Phelan ifølge Tribalfootball.com.
Miguel Veloso står indtil videre noteret for ti kampe for det portugisiske landshold.