Den engelske landsholdsspiller, Phil Neville, har en klar holdning til årets mest diskuterede emne i engelsk fodbold indtil nu.
Selvom han var øjenvidne til tirsdagens helt store skandale i engelsk fodbold, da Tottenham ikke blev tilkendt et mål , så er han klart imod indførelsen af video-teknologi i fodbold, hvor dommeren vil kunne afbryde kampen for at gense en situation.
Dermed går Phil Neville imod blandt andet sin egen manager, Sir Alex Ferguson, som har ytret et klart ønske om at introducere det.
“Jeg ved der er blevet talt meget om brugen af video-teknologi og jeg vil antage det kan bruges i nogle situationer,” udtaler Phil Neville til Teamtalk.
“Men jeg mener stadig at du får en bedre kamp, hvis du lader en dømme kampen med sine egne øjne.
Det hjalp os i tirsdags, da bolden tydeligt krydsede linjen, men i nogle andre situationer kunne det have været imod os.
Dommere dømmer nogle gange rigtigt og andre gange forkert, men det er en del af sporten.
Disse ting plejer at jævne hinanden ud og når det går imod en, så må man bare leve med det,” lyder holdningen fra Phil Neville.
På OldTrafford.dk har vi også afholdt en afstemning om indførelsen af video-teknologi i fodbold.
40% af de besøgne deler samme mening som Phil Neville og mener det vil ødelægge charmen ved fodbold.
Dog mener 43% at det vil gavne fodbolden…