Phil Neville: Moyes vinder tillid fra spillerne

Førsteholdstræneren er tilfreds med sæsonens drejning. Større tillid mellem spillere og manager er svaret på den positive drejning, mener han.

I sæsonens første otte kampe blev det kun til 11 point fra de engelske mestre. Sidenhen er succesraten dog blevet anderledes bedre og United er således ubesejret i deres seneste ni kampe.

Phil Neville, der både har spillet under David Moyes i Everton og i sommer blev en del af hans trænerteam, mener, at de seneste resultater er et udtryk for øget tillid til cheftrænerens metoder.

– Nederlaget til West Brom var et rigtigt wake-up-call for spillere og manager, siger han til BBC Sports.

– Spillerne er begyndt at stole på manageren og hans filosofi, og jeg synes vi så det mod Arsenal.

Rooney viser vejen

Ifølge den 36-årige træner, har specielt Uniteds nummer 10 vist vejen for Moyes på banen, hvilket nu er begyndt at smitte af på de øvrige fra førsteholdet.

– Hans niveau, ikke bare i kampene men også til træningen har været top klasse.

– Det du ser nu er, at alle de andre begynder komme i form, og med partnerskabet mellem ham og Robin van Persie, hvis de fortsætter med deres målrate, kan vi ende helt deroppe af.

– Hvis du ser på fakta, når de spiller sammen, vinder Manchester United fodboldkampe.

Næste gang Rooney og co. igen kan vise tilliden fra Arsenal-kampen, bliver i den svære udekamp mod Cardiff City søndag 24. november.

Forrige artikel

Phil Jones skadet i landskamp

Næste artikel

Van Persie beundrer Januzaj

ANNONCE