Den tidligere Barcelona-spiller er af mange eksperter blevet spået en stor fremtid. Den 21-årige forsvarsspiller imponerede således sidste sæson i den spanske liga, hvor han var lejet ud til Real Zaragoza. I år er han igen at finde hos de engelske mestre, hvor det dog kun er blevet til ni optrædener i den røde trøje. Dette skyldes dog hovedsageligt, at Rio Ferdinand og Nemanja Vidic udgør en af europas absolut bedste forsvarsduoer, hvilket Pique da også er udemærket klar over:
”De afløser hinanden på en helt unik måde. Både i luften og rent teknisk er de blandt de bedste i verden, og de viser det hele tiden. De stræber altid efter at forbedre sig.” Udtaler han i et interview med Inside United.
Ydermere fortsætter Pique med at forklare, at det nødvendigvis ikke er en dårlig ting at skulle konkurrere med to verdensklasse-spillere:
”Jeg er klar over, at jeg bliver nødt til at arbejde ligeså hårdt som dem, omend ikke hårdere, hvis jeg skal have en chance. Man kan se sagen fra to sider: På den ene side er det frustrerende, for jeg ville helst spille hver gang. På den anden side lærer jeg fra de bedste overhovedet, og jeg er sikker på, at jeg nok skal få chancen, når tiden byder sig. Så rundt regnet er jeg tilfreds med min plads i hierakiet.”