Pogba: Vi var ikke i problemer

Paul Pogba er glad for sine to mål og sejren mod Young Boys. Selvom hjemmeholdet styrede i første halvleg, føler Pogba ikke, at United var i problemer.

Manchester United-anføreren startede Uniteds målscoring med et flot spark fra kanten af feltet, inden han på straffespark sendte United på yderligere sejrskurs. Efterfølgende var franskmanden glad for sin og holdets præstation.

– Jeg er glad. Jeg er glad for at score, for at hjælpe holdet og for resultatet. Det var en god start for os, og vi skal fortsætte sådan, siger han til MUTV, hvor han også fortæller, at Young Boys var meget aggressive i første halvleg, men at han ikke føler, United var i problemer.

– De vandt andenboldene og de ting. Så de var der, og de prøvede at tage kontrol over kampen. Så det var et slag for dem, da vi scorede, for det forventede de ikke. Men det var godt for os og vores selvtillid, og efterføgende scorede vi så igen.

Paul Pogba og Uniteds andet mål i kampen var på et tyndt dømt straffespark. Selvom midtbanespilleren havde brændt sit seneste straffe i kampen mod Burnley, var han ikke nervøs, da han i går lagde bolden til rette på pletten.

– Jeg fortalte Mourinho, at jeg ikke ville lave den samme fejl to gange. Jeg havde også tilliden fra de andre spillere, så jeg takker dem og manageren for at få lov igen, siger han.

Manchester Uniteds næste to opgaver i Champions League er mod Valencia og Juventus hjemme. Det er de formodede to stærkeste modtandere for United i gruppen, så det var en vigtig sejr, United hentede i Schweiz.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Pogba bedste mand

Næste artikel

Wilfried Zaha reflekterer over tiden i "helvedet" Manchester United

ANNONCE