Som OldTrafford.dk i går kunne berette har Eric Cantona taget første skridt i det franske præsidentvalg ved at søge om støtte fra mindst 500 franske borgmestre.
Selvom det ganske rigtigt er et nødvendigt skridt for franske præsidentkandidater, så er der dog i dette tilfælde mere tale om et mediestunt end et egentligt præsidentkandidatur.
Brevet og den efterfølgende opmærksomhed drejer sig nemlig om at rette opmærksomhed hen mod millioner af franske borgere, som lever under kummerlige forhold. Gennem brevet til de franske borgmestre håber Eric Cantona og organisationen Abbe-Pierre Foundation at få fokus hen mod de fattiges vilkår under valgkampen.
Patrick Doutreligne fra organisationen forklarer:
“Han vil gå efter at få 500 underskrifter, ikke for at stille op, men for at få vilkårene i fokus. Dermed kan man gennem borgmestrenes støtte få boligmanglen på dagsordenen,” siger Doutreligne til AFP.
Ifølge organisationen lever 10 millioner franskmænd under kummerlige forhold, hvilket Eric Cantona tidligere har gjort den franske befolkning opmærksom, blandt andet i denne video: