PSG bekræfter Saha-interesse

De franske pokalvindere, der har haft en noget sløj sæson i år, er på jagt efter en angriber med mål i støvlerne – og den kategori inkluderer også Louis…

De franske pokalvindere, der har haft en noget sløj sæson i år, er på jagt efter en angriber med mål i støvlerne – og den kategori inkluderer også Louis Saha, bekræfter klubben.

Uniteds franske angriber er for tiden blot at regne for fjerdevalg i angrebsrækkerne på Old Trafford, og har Saha lyst til mere spilletid, vil PSG gerne give ham det. Det siger klubbens træner Vahid Halihodzic søndag, men understreger, at PSG ikke har råd til at købe den tidligere Fulham-angriber.

“Louis Saha er en fantastisk spiller. Vi leder for tiden efter angribere som ham, og han er velkommen til at komme til PSG, hvis han vil. Problemet er bare, at vi ikke har råd til at købe ham, så den eneste løsning vil være en lejeaftale,” siger Halihodzic til fransk TV.

Forrige artikel

God lodtrækning til United

Næste artikel

Smith nyder tilværelsen på Old Trafford

ANNONCE