Pulis går efter sejren

Tony Pulis vil have alle tre point, når United i weekenden gæster Selhurst Park.

Det kan godt være at Crystal Palace kæmper en hård kamp i bunden af Premier League for at få endnu en sæson i den bedste række. Men der er måske fremgang at spore for the Eagles, som ikke har tabt hjemme i de seneste fire kampe, hvoraf de seneste tre er vundet.

Derfor går manager Tony Pulis også ind til opgaven mod mestrene fra Manchester United med tro på egne evner.

– Der er altid en speciel atmosfære når du møder hold fra top fem, og United er naturligvis en af de bedste klubber i verden. Vi ser alle frem til det, ikke bare spillerne, men også vores fans. Men personligt betyder det ikke noget for mig hvem vi møder, alt jeg tænker på er at tage de tre point, siger Pulis i følge the Guardian.

Ganske vist har det ikke fungeret som normalt for United i denne sæson, hvor David Moyes og hans tropper blot er nummer syv i ligaen. Men der er stadig enorm respekt fra Pulis.

– Med de spillere United har kan de slå alle hold i Europa. Vi må være 110% klar og fokuserede, og sørge for at have den rette attitude. Og så ellers håbe at stemningen på dagen kan give os det sidste løft i selve kampen, siger Pulis.

United har ikke vundet på udebane i 2014 i ligaen, og er uden sejr i de seneste tre kampe. Desuden har Moyes og co en vigtig Champions League kamp blot få dage efter opgøret mod Crystal Palace i baghovedet, så kampen lørdag eftermiddag kan måske blive mere tæt end forventet.

Forrige artikel

Barca-fans strømmer til Old Trafford

Næste artikel

Fletcher udtaget til landsholdet

ANNONCE