Queiroz: Ronaldo bliver aldrig spansk

Dermed tilslutter den 55-årige portugiser sig Sir Alex Fergusons linje og retter et verbalt angreb mod Real Madrid. Queiroz, der selv har stået i spidsen…

Dermed tilslutter den 55-årige portugiser sig Sir Alex Fergusons linje og retter et verbalt angreb mod Real Madrid. Queiroz, der selv har stået i spidsen for den spanske mesterklub i en halv sæson, mener dog, at Ramon Calderon med sine udtalelser forsøger at fravriste Cristiano Ronaldo sin status som portugisisk statsborger:

”Cristiano Ronaldo vil aldrig blive spansk, ligesom de aldrig vil tage Olivenca igen,”siger han og henviser til den lille grænseby mellem de to lande. Han fortsætter ydermere med at hævde, at Real Madrid vil gøre det samme med Ronaldo, som Spanien gjorde med Christopher Colombus og ændre hans nationalitet:

”De har allerede gjort det med Christopher Colombus, og nu ser det ud til, at de vil gøre det samme med Cristiano Ronaldo. Men det vil aldrig ske. Vi portugisere vil aldrig miste vores tålmodighed,” lyder det noget kryptisk fra Fergies højre hånd.

Queiroz mener desuden, at det meget virvar omkring verdens bedste fodboldspiller er et bevidst forsøg på at ødelægge Portugals forberedelser til EM-slutrunden, der starter den 7. juni:

”Måden det bliver gjort på viser, at det er et forsøg på at spolere Portugals sidste forberedelser forud for slutrunden. Men jeg er sikker på, at Ronaldo aldrig vil blive spanier, til trods for presset fra landets sportsmedier. Men det er helt klart et taktisk angreb, som Portugal bør se med bekymrede øjne på.”

Denne udtalelse vil næppe hjælpe på det i forvejen anstrengte forhold mellem Manchester United og Real Madrid. Det selvom, at Calderon tidligere på dagen slog fast, at de betragter Champions League-mestrene som en af deres venskabsklubber.

Forrige artikel

Piqué takker af

Næste artikel

Fornuftigt at sælge Ronaldo

ANNONCE