Fanskaren venter med længsel på spillerindkøb, men vel ankommet i Sydafrika ville den portugisiske træner ikke direkte bekræfte, om United er på jagt efter nye spillere eller ej. Til gengæld ville han gerne afvise enhver snak om salg af stjernerne.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Specielt Cristiano Ronaldos navn har været nævnt ofte på tabloidforsiderne i det seneste stykke tid, men ifølge Queiroz kan Real Madrid og Ronaldo godt glemme alt om at indgå samarbejde. United har ingen intentioner om at afskippe de bedste spillere før næste sæson.
“Vi arbejder på at forstærke holdet i en eller anden form, det gør vi altid. Det betyder også, at vi ikke er villig til at sælge vores bedste spillere. Jeg tror alle ved, at medierne i disse tider opdigter mange rygter, men jeg kan forsikre, at vi skal nok bevare fatningen,” sagde Queiroz fra Sydafrika.
United indleder lørdag træningsturen i det store afrikanske land rent spillemæssigt. Her står Orlando Pirates overfor et United-hold i nye trøjer. Trøjer, der officielt vil blive præsenteret fredag, selvom der allerede er sluppet tonsvis af billeder ud af vidunderet.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her