Queiroz: Vi er bedre end Chelsea

Chelsea havde fejet al modstand til side i et åar år, indtil Manchester United snuppede mesterskabet for snuden af dem i denne sæson. Og det er der intet…

Chelsea havde fejet al modstand til side i et åar år, indtil Manchester United snuppede mesterskabet for snuden af dem i denne sæson. Og det er der intet overraskende i, mener Queiroz.

Den portugisiske assistent vurderer nemlig, at Uniteds nuværende trup er bedre end den, Roman Abramovichs bundløse pengekasse i samarbejde med José Mourinho har fået sammensat i det vestlige London. Det beviste den netop overståede sæson.

“Chelsea havde det hårdt i ligaen sidste år, og vi beviste, at vi har en bedre trup end dem. Det var derfor, vi slog dem i mesterskabskampen. Vi har endda en trup, der nu er blevet endnu bedre med folk som Nani og Anderson. Hvis de bidrager med halvt så meget som Cristiano Ronaldo, så er vi mere end tilfreds med de indkøb,” siger Queiroz til Sunday People.

Uniteds indkøb til en samlet værdi af omkring 500 mio. stiller dog også forventninger til holdet i næste sæson. Og Queiroz mener, at man skal have både Premier League- og Champions League-pokalen hjem i skabet.

“Vi vil gå efter alt i næste sæson. Vi jagter altid det maksimale udbytte. Jeg vil have både ligaen og Champions League. Vi var så tæt på sidste år, og de erfaringer vi fik i den forbindelse, kan vi gøre brug af næste år.”

Forrige artikel

Souza: Nani bliver verdens bedste

Næste artikel

Beckhams klub ville have Solskjær

ANNONCE