Queiroz vil have Helguera

Den spanske landsholdsspiller har i mange år været et af Real Madrids bindeled i den til tider ikke eksisterende defensiv, men trods Helgueras vigtige…

Den spanske landsholdsspiller har i mange år været et af Real Madrids bindeled i den til tider ikke eksisterende defensiv, men trods Helgueras vigtige position på holdet, har Real tøvet med en forlængelse.

Den 30-årige allround-spiller, der kan benyttes i centerforsvaret og på banens midte, har endnu ikke set skyggen af et kontrattilbud fra Real Madrids side. Helguera vil hjertens gerne blive på Bernabeu, men Real nummer 6 har gang på gang fået udskudt startskuddet for forhandlingerne – som nu er sat til sidst på efteråret.

Helgueras usikre situation, har efterhånden indflydelsesrige Carlos Queiroz i sinde at lukrere på. Queiroz, der kender Helguera fra sit ene års virke i Madrid, prøver ifølge Skysports.com i disse dage at overtale United-ledelsen til at frigøre pengene, der kan sikre United Helguera kvit og frit til sommer.

Fra januar kan den tidligere Mallorca-spiller forhandle om et skifte med andre klubber, hvis ikke der er enighed om et forlænget ophold i kongeklubben inden da. Men United skal ikke forvente, at der bliver fri bane. Newcastle samt et hav af italienske klubber har nemlig også opfattet Helgueras nuværende situation og meldt sig på banen med interesse.

Forrige artikel

Voldtægtskandale på vej i United?

Næste artikel

September - en måned til glemmebogen

ANNONCE