Rafael: Fergie er som far for mig

Når Manchester United på dette års boxing day står overfor Stoke, så vil det næppe være med holdets anfører i startopstillingen. Skabdesproblemer for Gary…

Når Manchester United på dette års boxing day står overfor Stoke, så vil det næppe være med holdets anfører i startopstillingen.

Skabdesproblemer for Gary Neville har nemlig været medvirkende til at den erfarne højreback har måttet vige pladsen for Rafael da Silva, som virkelig har slået igennem i denne sæson.

Den 19-årige kom for to år siden med sin bror Fabio til klubben, men selvom de nu er langt væk hjemmefra, så har de ikke mistet en faderlig skikkelse. De har tværtimod fået en ny i Sir Alex Ferguson.

“Sir Alex Ferguson er som en far for mig. Udenfor banen er han en god og kærlig mand. Han hjælper mig meget i Manchester. Han ved præcis hvordan han skal håndtere unge spillere og hvornår de skal på førsteholdet. Han snakker ikke meget, men når han gør, så siger han altid de rigtige ting,” siger Rafael til fredagens The Sun.

“Han ved hvornår han skal være en støtte og forklare “Det skal kan du ikke gøre endnu”.
Og han ved hvornår han skal være virkelig hård når holdet ikke spiller godt.”

Mens Rafael har brudt igennem på førsteholdet, så har Manchester Uniteds fans ikke set meget til tvillingebror Fabio, som spiller på vensteback. Selvom konkurrencen på denne plads er hård imod Patrice Evra, så har det været på grund af skader, at brormand ikke har fået spilletid endnu.

Men skaden er kvit og Uniteds fans kan meget vel komme til at se Fabio inden længe.

“En dag vil vores veje måske skilles, men på den anden side, så kan vi måske komme til at spille sammen på landsholdet og i Manchester United.
Det er min drøm at komme på landsholdet,” siger Rafael i interviewet, hvor han også tilstår at han er en dårlig taber – selv i computerspil.

Forrige artikel

Higginbotham: Japan kommer os ikke til gode

Næste artikel

Grisen åbner 2. juledag op for United-kamp

ANNONCE