Rafael da Silva og Carlos Tevez stod for kampens måske mest spændende duel, da de to Manchester-klubber i onsdags mødtes i en halvkedelig kamp, som ikke bød på den vilde spænding.
De to spillere måtte separeres af dommer Chris Foy i en voldsom konfrontation.
“Det var meget normalt. Rivaliseringen er stor i et derby, og specielt når en brasilianer er oppe imod en argentiner. Jeg har ingen problemer med Tevez. Det er op til enhver spiller at forsvare sin klub 100%,” siger Rafael i fredagens The Sun.
Han er ligesom resten af holdet skuffet over kampens forløb og det kedelige resultat.
“Jeg er ikke tilfreds med resultat, da vi manglede sejren til at sætte City af i ligaen, men jeg er rimelig tilfreds med min egen præstation,” siger brasilianeren, som i modsætning til sin bror har fået en mere eller mindre sikker plads på Uniteds hold.