Der er nu gået et par dage siden, Manchester United kunne løfte Europa League-trofæet i Stockholm. Kampen blev på grund af det tragiske terrorangreb i Manchester lidt af en prøvelse for spillerne, der virkelig skulle styre følelserne før, under og efter kampen.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Marcus Rashford siger, at det var vigtigt for truppen, at alle forsøgte at vende følelserne til noget positivt. Målet var at give folket i Manchester lidt at smile af igen, og denne tilgang virkede heldigvis for spillerne.
– Det er ekstremt svært at ind til sådan en kamp efter sådan en forfærdelig hændelse. Der var en masse store følelser på spil blandt spillerne, men vi blev simpelthen nødt til at forsøge at vende dem til noget positivt. Det handler om at rykke endnu tættere sammen, siger Marcus Rashford ifølge Manutd.com.
Med sejren er Manchester United at finde i Champions League i den kommende sæson. Rashford glæder sig over, at forventninger blev indfriet til allersidst.
– Det er der, vi ønsker at være, når sæsonen starter igen. Det har været en lang sæson med mange kampe, hvor vi har været hårdt ramt, og derfor er det ekstra rart at målet nu er nået.
– At vinde Europa League handlede ikke kun om de spillere, der scorede målene i denne kamp. Vi har alle kæmpet hårdt i løbet af sæsonen, og alle spillere i truppen kan være stolte.
Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?
Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her