På forhånd var der ellers forlydender om, at Neville skulle deltage i kampen, men forstrækningen, United-kaptajnen pådrog sig i læggen for cirka tre uger siden, er altså endnu ikke helt overvundet, og det er endnu uvist, hvornår den skadesplagede engelske landsholdsspiller er tilbage på fodboldbanen.
Heldigvis kunne det purunge United-mandskab uden Neville. Fabian Brandy og Chris Eagles sikrede United-reserverne en 2-0-sejr, der sender Brian McClairs tropper op på andenpladsen i Barclays Premier Reserve League med 14 point, hvilket er et point færre end rækkens duks, Middlesbrough.
Uniteds hold:
Heaton; Simpson, Chester, J. Evans, Cleverley; Barnes, Hewson, Lee, Eagles; Dong (Welbeck, 76. minut), Brandy.
Ubenyttede reserver: Zieler, R. Eckersley, S. Evans, Fagan.