Efter at have tabt første kamp i Barclays Premier Reserves League mod Arsenal, skulle reserverne i aftes prøve at revanchere sig mod Swansea.
Alt gik efter planen, og der skulle kun gå tre minutter før Swansea-keeperen skulle hente bolden ud af nettet. Et par skarpe træk fra italienske Davide Petrucci, som let fandt sin landsmand, Federico Macheda, der sendte bolden over stregen. Paul Pogba fordoblede denne føring et lille kvarter senere, da han gled ind i feltet fra højre, og satte bolden forbi Jose Moreira.
United forsatte presset, og havde flere gode muligheder for at øge føringen. Dog måtte både Macheda, Diouf og Petrucci se deres forsøg reddet. Diouf fik dog revancheret sig i første halvlegs overtid, da han med lethed kunne trille bolden over stregen, efter at have rundet keeperen.
I anden halvleg var Diouf igen på spil, og kunne se sit navn på scoringstavlen for anden gang. Senegaleseren, der var i spilhumør, var endda tæt på at sikre sig sit hattrick, men Moreira diskede op med en fantom redning på Dioufs skud.
Et par af heltene fra sidste års FA Youth Cup, ville ikke stå tilbage, for at vise deres evne til at score mål. Jesse Lingard gjorde det til 5-0 med otte minutter igen, mens Will Keane i overtiden gjorde det til en syngende lussing, på 6-0, til Swanseas reserver.
Opstilling:
Ben Amos, Michael Keane, Marnick Vermijl, Ezekiel Fryers, Sean McGinty, Larnell Cole (Jesse Lingard “69), Paul Pogba, Davide Petrucci (John Cofie “79), Darren Fletcher, Mame Biram Diouf, Federico Macheda (Will Keane “46)
Bænk: Sam Johnstone, Michele Fornasier