Middlesbroughs startopstilling talte nemlig ingen ringere end den rutinerede trio Gaizka Mendieta, Robert Huth og Emanuel Pogatetz, der hver især har adskillige landskampe på cv”et.
Ikke desto mindre gik de purunge djævle uimponeret til sagen mod Barclays Premier Reserve Leagues tophold, og selv ikke et Boro-mål et stykke inde i anden halvleg, sat ind af Ben Hutchinson, kunne knække Brian McClairs og Jim Ryans tropper.
Ti minutter efter Boros føringsmål bragte 18-årige Febian Brandy balance i regnskabet, mens kinesiske Dong Fangzhuo med et frisparksmål i overtiden sikrede United-reserverne alle tre point.
2-1-sejren og de tre point betyder, at reserveholdet efter seks spillede kampe har otte point og indtager ottendepladsen i Barclays Premier Reserve League. Boro, der er noteret for en kamp mere end United, topper rækken med tolv point.