Der var lagt op til topbrag i gruppe A, da Bayern München tog imod Manchester United onsdag aften.
Efter fire minutter kom Christian Eriksen fri på kanten af feltet, hvor han fandt Champions League-debutanten Facundo Pellistri, der ikke kunne få en ordentlig afslutning på. På riposten burde Eriksen have bragt De røde djævle foran, men Bayerns keeper fik flot reddet danskerens forsøg.
Kampen fortsatte rodet med flere mistede bolde fra begge hold, men United viste trods alt de bedste takter. Uniteds forsvar så dog småskrøbeligt ud og Bayern var gode til at finde hullerne i Uniteds bagerste kæde. Dog blev man typisk reddet af linjedommerens offside-flag.
Efter en lille halv time fyrede Sane et langskud af, som desværre for Onana smuttede bolden igennem hans hænder. Med andre ord et drop af Uniteds sidste skanse.
De røde djævle havde ganske vist gode takter før målet, men som man ser det så ofte, så ændrer mål kampe. United viste mere usikkerhed og kort efter var Dalots indgreb overfor Musiala ikke helt skarpt og i stedet kunne Musiala finde en helt fri Gnabry, der uden problemer kunne gøre det til 2-0. United så skidt ud her.
To minutter efter 2-0 målet manglede Pellistri lige det sidste for at kunne tappe bolden ind til en reducering, ligesom Højlund fik en fin hovedstødsmulighed ikke lang tid efter.
United blev med modgangen presset på selvtilliden og det var ikke meget, der hang sammen for De røde djævle i det sidste kvarter af første halvleg og kort før pausen var Sane tæt på at gøre det 3-0, men bolden røg snert forbi målet.
Kort inde i halvleg kom der spænding ind i kampen, da hurtige United-kombinationer endte hos Rasmus Højlund, der via en afretning blev noteret for sit første mål for Manchester United. Et minut efter var Bayerns lige ved at gøre det til 3-1 via en afretning, men heldigvis gik bolden forbi.
På det efterfølgende hjørnespark fik Bayern straffespark for hånd på bolden ved Eriksen og på det efterfølgende straffespark satte en småanonym Harry Kane sikkert bolden i nettet til 3-1.
Lige efter Bayerns tredje scoring kombinerede den tyske offensiv sig fint igennem og ramte indersiden af stolpen. United var heldige med ikke at komme yderligere bagud her.
Bayerns var i den efterfølgende periode farligst og Uniteds forsvar så tynde ud ved flere lejligheder og United virkede atter tynget af kampens udvikling og manglede sammenhæng, koncentration og gejst for at komme tilbage i kampen.
Hjemmeholdet dikterede kampen fuldstændig. Sikre pasninger og gode kombinationer gjorde, at intensiteten i kampen blev mindre og mindre og groft sagt var der kun et hold på banen i denne periode af kampen. Det var faktisk kun Onana, der sørgede for, at United ikke kom yderligere bagud.
De fleste troede, at nu skete der ikke mere i den kamp, men med to minutter igen fik Casemiro lavet måske sæsonens hidtil komiske mål, da han først gled i bolden for derefter liggende at få skubbet bolden ind til 2-3.
Mål kan ændrer kampe og mon ikke der var United-fans, der fik 1999-vibrationer. Men der gik ikke lang tid efter reduceringen, før Tel flot sendte bolden ind bag Onana – Uniteds forsvar så igen skidt ud.
I de absolut døende sekunder fik Casemiro headet bolden i nettet fra kort afstand på et flot Fernandes-indlæg og dermed endte kampen 4-3 til Bayern München.
Manchester United fik dermed en dårlig start på denne Champions League-sæson, hvor man om små fjorten dage møder Galatasaray på Old Trafford.
Tja det ser jo okay ud på papiret med med et snævert nederlag på 4-3 ude mod Bayern München, men resultatet snyder desværre så vandet driver.
Vi kunne nemt have tabt med 4-5 mål efter spil og chancer, men det gjorde vi heldigvis ikke og spillerne skal have ros for at klø på selvom overmagten var for stor en mundfuld idag, syntes heller vi helt havde det nødvendige held på afgørende tidspunkter i kampen, bl.a i de første 15-18 min hvor en scoring først kunne have givet et bedre afsæt til resten af kampen, og heller ikke det noget tyndbenede straffespark hvor Eriksen uheldigvis ligner en sprællemand, igen en af disse mærkværdige kendelser da Eriksen jo står meget tæt på modstanderen da bolden bliver forsøgt afleveret indover…
Det var også super ærgerligt at Bayern begge gange vi kom tilbage på måltavlen lynhurtigt skabte en to måls føring igen, det var dræbende for motivationen, alligevel forsøgte gutterne at skabe noget fremadrettet.
Men på den anden side havde vi bestemt også heldet på vores side et par gange undervejs så Bayern vinder helt fortjent i sidste ende.
10 mål lukket ind i tre kampe på stribe er vist ikke sket siden 1978 ifølge studieeksperterne….vildt.
– Meget bedre spil end på det sidste, især indtil Bayern scorer. Bayern var jo på hælene inden målet, især når vi lavede første gangs afleveringer. Det kan vi tage med os
– første gang vi scorer 3 mål mod Bayern på udebane, det er klasse
– Fed gejst, helt indtil allersidste minut. Ikke noget med at give op, og tabe stort.
-Reguillon bliver klasse, så kan vi bruge Shaw i miderforsvaret
-Første mål af Højlund, et rigtigt angriber mål, fedt