Rio kritiserer Hodgsons taktik

Selvransagelsen i Fodboldengland er i fuld gang, efter landsholdet nok engang skuffede ved en slutrunde. Og nu langer Rio Ferdinand ud efter landstræneren…

Selvransagelsen i Fodboldengland er i fuld gang, efter landsholdet nok engang skuffede ved en slutrunde. Og nu langer Rio Ferdinand ud efter landstræneren. 

Således mener den 33-årige United-forsvarer, at taktikken og dispositionerne var forkert. 

– Hvis man udtager de unge kræfter, hvilket var tilfældet, så bør man få dem ud på banen, så de kan vise, hvad de er gjort af. Der har været en masse snak om, at det er på tide, at lade ungdommen komme til. Men det kan kun lade sig gøre, hvis de får spilletid, siger Ferdinand til The Sun. 

– Blev vi for eksempel klogere på Alex (Oxlade-Chamberlain, red.) og Phil (Jones, red.)? 

Ferdinand selv blev i flere omgange forbigået, blandt andet på bekostning af Liverpools Martin Kelly. 

Hodgson forsvarede fravalget af den rutinerede United-spiller med, at han ikke passede ind i hans taktik. 

Flere engelske medier har dog spekuleret i, at Ferdinand er blevet holdt ude på grund af den verserende racismesag mod John Terry. 

 

Forrige artikel

Chevrolet forklarer United-sponsorat

Næste artikel

United møder FC Barcelona i Sverige

ANNONCE