Robson: Ronaldo kan fortsætte i United

Midt i sidste uge gik Uniteds portugisiske stjerne overraskende ud og sagde, at han følte sig som en slave, fordi han ikke uden videre kan tage til Real…

Midt i sidste uge gik Uniteds portugisiske stjerne overraskende ud og sagde, at han følte sig som en slave, fordi han ikke uden videre kan tage til Real Madrid.

Med en ugeløn, der overgår mange menneskers årlige hyre med flere længder, er den kommentar faldet mange for brystet. Men Bryan Robson maner til besindighed. Når stormen har lagt sig, og alt kommer til alt, så tror Captain Marvel ikke, at Ronaldo vil være ked af at fortsætte i United.

“Tilbage i 1983 var jeg jagtet af tre forskellige klubber, AC Milan, Sampdoria og Juventus. Prisniveauet var ikke så højt dengang, men et salg havde sat ny verdensrekord. Men Uniteds krav var for højt, og i den situation står Ronaldo også. Han kan også blive solgt for et rekordbeløb,” siger Robson til Daily Star on Sunday.

“Jeg var tilfreds nok med at blive i United, og jeg tror også Ronaldo er glad for at være i klubben. Jeg føler, at medierne og specielt alle de ting nede fra Spanien har blæst hele sagen ud af proportioner. Og jeg ser Ronaldo, når han ellers er ovre sin skade, fortsætte som en del af holdet.”

Forrige artikel

Neville håber på to år mere

Næste artikel

Agüero emne i United?

ANNONCE