Den tidligere United-kaptajn, Bryan Robson, var tidligere på sæsonen interesseret i at leje Jonathan Spector, men amerikaneren er som bekendt så godt som udlejet til Blackburn.
Derfor forsøger Robson nu, at lokke en anden af marginalspillerne i United-truppen til The Hawthorns og WBA. Det drejer sig om Eric Djemba-Djemba, der sandt at sige ikke har fået meget spilletid i denne sæson. Sidste optræden i Premier League for afrikaneren var – bortset fra gårsdagens indskiftning – således i august mod Everton, mens det i mellemtiden blot er blevet til en håndfuld kampe i Champions League og Liga Cuppen.
Men i Birmingham-klubben vil der være masser af spilletid til den tidligere Nantes-spiller, fortæller Sunday Mirror. De kan således berette, at Robson vil have Djemba-Djemba som partner til argentinske Matias Almeyda i et helt nyt maskinrum på midtbanen.