Rojo håber snart at være klar igen

Marcos Rojo satser på snart at være tilbage på banen for United.

Sidst Rojo var med for United, var i sejren på 2-1 over Southampton den 8.december. Siden da har han måtte se til fra siden med en skade. Det er dybt frustrerende for argentineren, der gerne havde hjulpet holdet i det tætte juleprogram.

– Det er noget man aldrig ønsker at skulle igennem, du ønsker bare at være derude på banen og hjælpe dine holdkammerater. Jeg har desværre været skadet på det seneste og jeg bryder mig ikke om det. Det er forfærdeligt at sidde ude og ikke kunne være en del af holdet. Jeg håber hurtigt at kunne finde formen og komme tilbage, og håber der ikke kommer flere skader, siger Rojo i følge manutd.com.

Rojo har altså ikke været med i kampene mod Liverpool, Aston Villa, Newcastle og Tottenham. Han misser også kampen mod Stoke den 1.januar, men håber derefter på at kunne vende tilbage til grønsværen.

– Der kommer mange kampe efter hinanden, manageren ønsker at have så mange spillere som muligt til rådighed i denne travle periode. Det er en vigtig tid med de mange kampe på kort tid. Så jeg håber at være klar snart, så jeg kan bidrage inde på banen, siger Rojo.

Forrige artikel

Rygte: United og Chelsea kæmper om back

Næste artikel

TV-Tip: Svensk TV viser Ryan Giggs-dokumentar

ANNONCE