Rygte: United og Chelsea kæmper om back

I følge engelske medier kæmper United og Chelsea om Seamus Coleman fra Everton.

Højreback. En position der igennem længere tid har voldt problemer i United. Efter Gary Neville hang støvlerne på hylden var det først Wes Brown, der sad på pladsen, og siden har brasilianske Rafael været foretrukket der.

Men Rafael har døjet en del med skader, hvilket har betydet, at der aldrig rigtig har været kontinuitet på højrebacken. Smalling og Jones har vikarieret der, og senest er det Antonio Valencia som spiller der.

I følge Daily Star, skulle United derfor være klar til at hente en ny højreback i det kommende transfervindue. Og Louis van Gaal har kastet kærligheden på Seamus Coleman fra Everton. Den 26-årige irer har igennem de seneste sæsoner været en af de bedste og mest stabile backs i Premier League.

Coleman jagtes dog også af Chelsea, der tilsyneladende ønsker mere konkurrence til Ivanovic og Azpilicueta, der er klubbens normale højrebacks. 25 millioner pund mener Daily Star at Coleman vil koste. En pris der ikke skulle afskrække nogle af de to interesserede klubber.

Seamus Coleman kom til Evertoin i januar 2009 fra Sligo Rovers for blot 60.000 pund. Daily Star skriver desuden, at Adnan Januzaj muligvis vil kunne blive en del af handlen, i form af en lejeaftale for resten af sæsonen.

Forrige artikel

Strootman: Alle drømmer om Real og Barca

Næste artikel

Rojo håber snart at være klar igen

ANNONCE