Det trækker op til et januar-skifte for Wout Weghorst. Den hollandske angriber er i den seneste tid blevet kædet kraftigt sammen med et skifte til den røde del af Manchester. Handlen er dog lidt kompliceret, da angriberen på nuværende tidspunkt er udlejet til Besiktas fra Burnley.
Den tyrkiske klub udtalte for nyligt, at det ene og alene er deres beslutning, hvis hollænderen skal skifte klub i dette vindue.
Nu er parterne så tilsyneladende nået til enighed. Fabrizio Romano skriver, at de to klubber har indgået en mundtlig aftale, som sender Weghorst til United. Besiktas bliver i den forbindelse kompenseret med 3 millioner €. Lejeaftalen bliver dermed ophævet med Besiktas, hvorefter Burnley på ny udlejer angriberen. Denne gang til United.
Der er dog et “men”. Besiktas accepterer kun handlen, hvis de finder en erstatning for hollænderen. Rygterne går på, at Besiktas har udset sig Vincent Aboubakar, som er blevet ledig efter Ronaldos skifte til Al Nassr.
Excl: Manchester United have reached full, verbal agreement to sign Wout Weghorst! Understand deal will cost around €3m to Besiktas — Weghorst will join on loan from Burnley. 🚨🔴 #MUFC
Final step needed: Besiktas will only approve the deal if they find the right replacement. pic.twitter.com/3lLOoyA6h2
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) January 10, 2023