Romano: Uniteds pre-season bliver uden Ronaldo

Det bliver en spillertrup uden Ronaldo, som fredag flyver til Bangkok for at spille pre-season. Det skriver både Manchester Evening News og Fabrizio Romano.

Midt i alle spekulationer om Cristiano Ronaldos fremtid i klubben, kommer det nu frem, at han har valgt ikke at deltage i klubben pre-season. Den officielle grund hedder sig, at stjerneangriberen fortsat har brug for tid til at håndtere en situation omhandlende hans familie.

Ifølge Romano har klubben valgt at acceptere denne forklaring. Det meldes også, at klubben er klar over Ronaldos skuffelse over klubbens inaktivitet i transfervinduet, mens de dog fortsat holder fast ved, at han har et år tilbage af sin kontrakt og ikke er til salg.

Ronaldos agent Jorge Mendes er eftersigende i fuld gang med at forhøre sig blandt andre topklubber, som skal deltage i næste sæsons Champions League. Især Chelsea er blevet udnævnt som bejlere, men indtil videre skulle der ikke være kommet nogen officielle bud på angriberen.

Hvor Ronaldo spiller næste sæson skal vise sig, men flere og flere ting peger i retningen af, at hvis det stod til Ronaldo selv, blev det ikke Manchester United.

Forrige artikel
Harry Maguire

Maguire i uheldig SoMe-brøler

Næste artikel
Dylan Levitt

Officielt: United sælger Levitt til skotsk klub

ANNONCE