Da Ronaldo efter en skidt kamp og adskillige pibekoncerter blev pillet ud, nåede han lige at få givet Benficas supportere “fingeren.”
Det har skabt harme i dele af fodbold-Europa, men selv fortryder Uniteds højrekant ikke. Han kunne ikke tage det portugisiske publikums opførsel og svarede bare igen, mener han.
“Jeg har ikke nogen grund til at forsvare min gestus. Jeg mener publikum gav mig en unfair behandling. De var usympatiske og de fik et svar på deres provokationer,” forsvarer Ronaldo sig.
På UEFAs hovedkontor vinder Ronaldos hilsen til de piftende fans dog ikke ligefrem sympati. Forbundet har endnu ikke besluttet om sagen skal have konsekvenser, men kan gøre det senere i dag, siger en talsmand.