Spekulationerne om Cristiano Ronaldos fremtid fortsætter med uformindsket styrke, og nu hælder den 28-årige portugiser yderligere benzin på bålet.
Således var det en fåmælt, men klar Ronaldo, der efter gårsdagens landskamp for Portugal slog fast, at han på nuværende tidspunkt ikke kan sige meget om sin fremtid.
– Jeg har ikke talt med nogen, men det vigtigste er holdet, forklarede Ronaldo ifølge Football365.com.
I dagens avis citerer den spanske Madrid-baserede avis Marca ellers Ronaldo for at sige, at han regner med at forlænge sin nuværende kontrakt med Real Madrid, som udløber om to år.
Forvirringen er altså til at tage og føle på.
Ronaldo skiftede fra United til Real Madrid tilbage i 2009.