Fløjspillerens solopræstation efter 52 minutters spil resulterede i hans anden sæsonscoring, og den gav United den femte Premier League-sejr i træk.
Ronaldo, som nettede hele 23 gange i sidste sæson, har været tilfreds med sin seneste form, men han udtaler til MUTV, at han stadig ikke er i højeste gear.
“Min topform kommer. Jeg prøver altid at arbejde hårdt til træning og jeg vil forhåbentlig blive ved med at forbedre mig – så kommer der også flere mål.”
Portugiseren bekymrer sig dog mest om holdet: “Det vigtigste for mig er holdet – det er det eneste, jeg tænker på. Det vigtigste i fodbold er at få de tre point, og jeg er glad for, at vi fik dem mod Birmingham.”
Den 22-årrige indrømmede, at United havde heldige stunder på St. Andrews, men følte alligevel, at de fortjente sejren over Steve Bruces hold:
“Det var en meget svær kamp mod et godt hold. De skabte nogle få svære situationer for os, men vi formåede heldigvis at holde dem fra scoring.”
“Vi spillede ikke op til vores bedste, men nogle gange kan man vinde kampe uden at spille godt.
Vores gode spil kommer. Vi har store spillere i klubben og store trænere, og vi vil forbedre os,” sluttede Ronaldo til MUTV.