Ronaldo tæt på ny kontrakt

Den blot 20-årige Cristiano Ronaldo er for tiden i forhandlinger med Manchester United om en forlængelse af hans kontrakt med klubben. Disse…

Den blot 20-årige Cristiano Ronaldo er for tiden i forhandlinger med Manchester United om en forlængelse af hans kontrakt med klubben. Disse kontraktforhandlinger forventes snarligt afsluttet, og dermed vil Ronaldo sandsynligvis være fast inventar på Old Trafford de næste mange år.

David Gill udtaltes sig i dag til Manchester Evening News om forhandlingernes gang, og dette er, hvad han udtalte:

“Kontrakten bliver gennemgået af advokaterne, og den skulle være klar inden for de næste par dage.”

“Du kan ikke sige et præcist tidspunkt på, hvornår kontrakten vil blive underskrevet, fordi det er en flerårig kontrakt med imagerettigheder og lignende inkluderet, derfor skal den være korrekt, og alle skal være tilfreds med den.”

“Men nøgleområderne er blevet godkendt af alle parter, så jeg ser intet problem.”

Dermed ser det ud til, at Manchester United beholder en af truppens spillere med størst popularitet blandt Manchester Uniteds unge fans langt ud i fremtiden.

Forrige artikel

Ferguson roser Rossi

Næste artikel

Cantona kritiserer igen Glazer

ANNONCE