Ronaldo vil i CL-finalen

Ronaldo og co. måtte som bekendt se sig besejret af AC Milan med sammenlagt 5-3 i sidste sæsons Champions League-semifinaler efter at have vundet 3-2 på…

Ronaldo og co. måtte som bekendt se sig besejret af AC Milan med sammenlagt 5-3 i sidste sæsons Champions League-semifinaler efter at have vundet 3-2 på Old Trafford.

Men i år skal man nå endnu længere, mener Ronaldo, der har en klippefast tro på, at “De Røde Djævle” har klassen til at gå hele vejen og udråber sit hold til favorit til at vinde pokalen med de store ører. Til Teamtalk.com siger Ronaldo:

“Manchester United er favorit til at vinde Champions League. Milan, Barcelona, Real Madrid og Inter har også gode chancer,” lyder det fra Ronaldo, der imidlertid ikke spår Chelsea de store muligheder for succes i denne sæson efter José Mourinhos exit.

“Chelsea uden Mourinho er et fuldstændigt anderledes hold,” udtaler Ronaldo til den østrigske avis Heute ifølge The Times. Ronaldo pointerer dog, at man under ingen omstændigheder må afskrive Chelsea helt.

“Man skal aldrig afskrive Chelsea, men jeg har en fornemmelse af, at denne her sæson ikke vil blive god for dem,” slutter portugiseren.

Forrige artikel

Platen solgt for 4.100 pund

Næste artikel

Ingen forkøbsret på Veloso

ANNONCE