Rooney i gear fra start

Sir Alex Ferguson var tilbage på tidligere tiders jagtmarker, da Manchester United stillede op til sæsonens første træningskamp – en markering af 25 års…

Sir Alex Ferguson var tilbage på tidligere tiders jagtmarker, da Manchester United stillede op til sæsonens første træningskamp – en markering af 25 års jubilæet for Aberdeens sejr i den hedengangne Cup Winners Cup.

På et fuldt besat Pittodrie i Aberdeen kunne “The Dons” fansene se hjemmeholdet holde stand med de europæiske mestre fra Manchester indtil kort før pausen, hvor et United-mandskab med profiler som Ryan Giggs, Paul Scholes Michael Carrick og Wayne Rooney i aktion kom i spidsen.

Michael Carrick leverede en af sine velkendte forsvarssplittende pasninger til Rooney, der blev fældet af Aberdeen-keeper Jamie Langfields udstrakte ben. Fodboldspillets største chance fik Carrick lov til at forvalte, og midtbanemanden var sikkerheden selv og satte bolden i venstre side af målet, mens Langfield valgte at satse på højre.

Manchester United-talenter som keeperen Ben Amos, Danny Simpson, Jonathan Evans og ikke mindst den i sidste sæson meget omtalte Frazier Campbell fik alle græs på den nye udebanetrøje i hvidt, men det var de mere etablerede førsteholdsspillere, der sørgede for at sæsonens første træningskamp endte med cifrene 2-0 som mesterskabsfesten i Wigan.

Darren Fletcher lagde således en bold fra højre lige ind i pandebrasken på Wayne Rooney med 20 minutter igen, og den energiske angriber fejrede sin nylige status som ægtemand med at gøre det til 2-0.

I næste uge drager Sir Alex Ferguson og hans tropper til Sydafrika, hvor United for anden gang på tre år deltager i invitationsturneringen Vodacom Challenge.

Forrige artikel

Queiroz tager afsked

Næste artikel

Solskjær fik mål efter syv minutter

ANNONCE