Rooney: Jeg er ikke dommer

Wayne Rooney afviser, at han påvirkede Chris Foy til at smide Vincent Kompany ud ti minutter inde i gårsdagens Manchester-derby. City-manager Roberto…

Wayne Rooney afviser, at han påvirkede Chris Foy til at smide Vincent Kompany ud ti minutter inde i gårsdagens Manchester-derby.

City-manager Roberto Mancini beskyldte ellers efter kampen Rooney for at være indirekte skyld i dommerens beslutning.

Men det er nonsens, lyder det nu fra angriberen.

”Det er sjovt, at folk mener, jeg fik Kompany smidt ud. Jeg er ikke dommer. Jeg gav ham ikke rødt kort. Men der var klart rødt. Han tacklede med begge fødder,” skriver Rooney på Twitter.

Manchester United vandt som bekendt kampen 3-2 og er dermed klar til FA Cuppens 4. runde, hvor Liverpool venter.

Forrige artikel

Fra City til Liverpool

Næste artikel

Fletcher og Young stod blandt United-fans

ANNONCE