På samme dag sidste år hed modstanderen Bolton, og her skubbede Rooney gæsternes Ben Tal Haim i gulvet, hvilket udløste tre karantænedage.
Siden har der været problemer med United-stjernens temperament ved et par anledninger, men ifølge Roon vil der nu blive længere mellem de dyrebare udfald mod dommere og medspillere. Han vil ikke have, at temperamentet skal overskygge hans egenskabe med en bold.
“Jeg prøver at slappe mere af. Jeg elsker at rende rundt på banen, så jeg vil ikke have noget skal forhindre mig i det. Modstanderne kan gøre, hvad de vil for at stoppe eller provokere mig, jeg skal nok klare det,” forsikrer Rooney i den nyeste udgave af Uniteds officielle blad.