Manchester Uniteds 26-årige angriber har ikke spillet siden den alvorlige flænge i benet han pådrog sig imod Fulham i sidste måned. Han har dog deltaget i træningen den sidste uges tid, og er nu så småt begyndt at træne med bold igen.
Derfor spekuleres der i, at han vil gøre comeback enten mod Newcastle onsdag eller mod Tottenham lørdag. Hans comeback kommer på et godt tidspunkt for Sir Alex Ferguson, der har et stramt program med tre kampe på en uge.
Sir Alex Ferguson har allerede garanteret en anden spiller fuld spilletid i ligacup-kampen. Darren Fletcher får 90 minutter på banen, såfremt han kan holde til det.
– Han (Darren Fletcher, red.) vil spille mod Newcastle, og det er den perfekte kamp for ham at returnere. Det vil blive hans første 90 minutter på banen i 10 måneder. Det bliver stort for ham, siger Sir Alex Ferguson til manutd.com.